Endelig et forår/sommer uden en tyngende hovedpine & træt krop!
Så længe jeg kan mindes har især maj-juni måned været en sej omgang at komme igennem på grund af min allergi over for bl.a. birk og især græs. Efter at have gennemgået en krævende vaccination mod græsallergien gik det dog langt bedre, men tilbage var den tyngende hovedpine og den trætte, trætte krop i især ugerne omkring skt. Hans.
Alt at vinde – intet at tabe tænkte jeg derfor, da jeg via en kollega fik anbefalet at prøve Rikki’s abdominal akupunktur for at forebygge og behandle allergien. Jeg startede derfor med at komme hos Rikki i april og fik 4 behandlinger i løbet af ca. 2 uger. Det var en for mig arbejdsmæssig meget travl periode, men jeg kom hurtigt til at se frem til behandlingerne hos Rikki. Allerede efter den første behandling følte jeg mig på en eller andet måde ”lettet”. Dels for den sædvanlige hovedpine, men jeg gik også derfra med en ro og en følelse af, at der var blevet ”renset ud” i kroppen. Efter det første intensive forløb gik jeg over til at få en behandling om måneden. Og for første gang i mange år har jeg tilbragt en juni-juli måned uden at være plaget af hovedpine/allergi, og det har været helt utrolig dejligt. Selvom diverse pollensæsoner nu er vel overstået, har jeg valgt at fortsætte med at få behandlinger hos Rikki. Dels for at holde min øvrige allergier i ave, men også fordi mit generelle velbefindende er blevet øget af behandlingerne.
Mette