Kirsten troede, hun aldrig kom til at
spille badminton igen.
Efter en bragende god tur til La Santa Sport i aug. 2008, kom jeg frisk og veloplagt hjem og glædede mig til at starte på badmintonsæsonen. Jeg har spillet badminton i rigtig mange år og på et niveau, der er en del højere en motionistplanet.
Det gik godt i en måned, så brød helvede løs. Pludselig kunne jeg ikke løfte min højre arm – min spillearm! Diagnosen var kramper i skulder, hals og overarm pga et for tyndt greb på min ketcher. Jeg skiftede omgående til et tykkere greb, men smerterne forsvandt ikke. Fik fysioterapi kombineret med kiropraktisk behandling, som hjalp - og jeg var glad. Men glæden varede kort, for i slutningen af feb. 09 kom smerterne tilbage. Da jeg så blev udtaget til at spille DM i april, startede jeg forfra med fysioterapi og kiropraktik, men denne gang hjalp det ikke, og fysioterapeuten foreslog akupunktur. Jeg fik også lige tillægsbeskeden, at badminton nok var ved at være for hårdt for min arm – den var slidt. Tak for sangen! Jeg var dog HELT med på at få akupunktur, men der er kun én person, der skal give mig akupunktur, og det er Rikki Thomsen.
Rikki tog udfordringen op, og efter 5 behandlinger (den sidste var lidt luksus) var min arm klar til at blive brugt ved DM. På intet tidspunkt under weekendens strabadser havde jeg smerter i armen, og søndag eftermiddag fik jeg hængt en bronzemedalje om halsen.
Den første jeg sendte en positiv tanke var Rikki, for uden hendes fantastiske hjælp, havde jeg ikke kunnet spille.
Rikki’s behandlingsmetoder har ændret sig lidt i årenes løb. I dette behandlingsforløb fik jeg abdominal-akupunktur, som er en teknik, hvor jeg fik sat en masse nåle på maven og lidt ”støttenåle” på arme, ben og skulder. På skuldernålene blev der sat strøm til. Dette blev kombineret med sugekopper på nakke/skulder, let massage og små slag med en hammer ned langs rygsøjlen. Det lyder utroligt, er smertefrit og det hjælper. Hvad mere kan man forlange?
Jeg vil varmt anbefale Rikki. Hendes dygtighed og ”helt nede på jorden attitude” gør, at man føler sig tryg under behandlingen. Man kan lige så godt ringe til Rikki først som sidst. For mit vedkommende ender jeg der jo alligevel.
Mange hilsener
Kirsten.
